Dansk virksomhed

Vanding af haven

Vanding af haven

Vanding af haven

Det kan være nødvendigt at vande i haven, for at sikre at havens planter, buske og blomster overlever. Især de nyplantede kan have brug for en ekstra hånd i form af regelmæssig vanding i tørkeperioder. Du kan se tørkeindekset hos DMI og holde lidt øje med udviklingen. Du bør også orientere dig om eventuelle vandingsforbud hos din kommune.

Hvordan ved jeg om mine planter trænger til vand?

Hvor meget skal der vandes?
Det kan være svært at vurdere hvor meget og hvor ofte der skal vandes. Det koster også penge og man har jo ikke lyst til at vande mere end højst nødvendigt. Vi skal passe på vores grund- og drikkevand. Jeg vil i denne guide prøve at hjælpe dig med at vande haven mest effektivt.

I perioder med meget lidt regn og meget sol, kan nogle af havens planter have brug for ekstra vand og hjælp. Især havens nye planter skal vandes og have de bedste forudsætninger for at udvikle et ordentligt rodnet.

Det kan godt være svært at vurdere om der er behov for at vande.

Sikkert er det dog, at de trænger hvis de begynder at hænge med hovederne, så skal de vandes.

Planter kan også blive gule eller brunlige, det er også et sikkert tegn på, at de trænger til vand.

Endelig kan man også stikke fingeren i jorden (gælder især ved pottede planter). Hvis jorden er tør, trænger planten til vand. Mange pottede planter kan med fordel sættes i en spand med vand, og drikke vand nedefra. Så tager den selv hvad den mangler og bliver ikke overvandet. Dette er også et godt trick hvis du skal på ferie. Det kræver selvfølgelig at planten stadig er i en potte med huller. Pottede planter skal også have mere vand end de der er plantet i jorden, så hold lidt ekstra øje med potterne.

Hold lidt ekstra øje med

  • Krukker
  • Højbede
  • Bede i fuld sol
  • Drivhus
  • Køkkenhave
  • Nyplantede hække, træer buske og stauder. En tommefingerregel er, at nyplantede hække, træer og buske skal vandes i tørre perioder de første 2-3 år, indtil de er god vækst og har fået et veletableret rodnet.
  • Planter i vækst

Hvornår og hvor meget?

Det er en rigtig god ide at vande morgen og aften. Der vil temperaturen være lavest og mindst muligt vand vil fordampe uden at give gavn. Hvis du vander om morgenen kan planten være velforberedt på en varm dag og hvis du vander om aftenen, kan planten nå at suge vandet til sig hele natten. Hvis du lægger barkflis over jorden, er barken med til at holde på fugten og mindske vandspild og vandforbruget. Det er igen godt for både pengepung og miljøet. Ydermere kan barkflis holde det værste af ukrudtet borte. Samme regler er gældende i tætbevoksede bede, hvor planterne selv skygger for solen og sikrer mod fordampning fra jorden.

En veletableret have behøver ikke at blive vandet ret ofte. Ældre planter har et veletableret rodnet dybe nede i joden, hvor der kan holdes på fugten. Det samme gør sig gældende for græsplæner. De bliver gule og lidt visne men de dør ikke og vil oftest blive pæne og grønne igen når det regner.

En anden nem måde at mærke om dine planter trænger til vand, er simpelthen ved at stikke en finger i jorden – føles jorden tør, så trænger den til vand.

Det er meget forskelligt hvor længe de forskellige planter kan klare sig uden vand. De kommer oprindeligt fra forskellige miljø og det har stor betydning for deres evner til at overleve tørkeperioder og stærk varme. Det gør det selvfølgelig også mere besværligt at vurdere hvor meget og hvor ofte ens planter skal vandes.

Velkendte fejl

En fejl der ofte begås er, at der ikke vandes nok. Hvis der ikke vandes nok, er der ikke nok vand til at trænge igennem jorden ned til rødderne. Så er det kun jorden der får gavn af vandet og ofte også ukrudtet! Hvis rødderne ikke får vandet nede i jorden, vil de søge mod overfladen og vandet. Det betyder kortere rødder der er mindre modstandsdygtige overfor tørkeperioder.

En tommelfingerregel for at vande nok, er at der skal vandes/regnes ca 20 liter pr. m2. Oftest vil det være nok at vande 2-4 gange om ugen men det kommer selvfølgelig an på temperaturen og hvor meget vand der kommer oppefra.

Hvis du har planter der står i direkte sol hele dagen, skal du være ekstra opmærksom på dem og ofte skal de vandes oftere end de der står i hel eller delvis skygge.

Spar på vandet

Hvordan vandet man så haven mest fornuftigt i forhold til at få vandet nok, passe på vandet OG passe på sin pung?

  • Vand kun når der er brug for det, brug tips og tricks nævnt her i bloggen
  • Vand direkte ved jorden
  • Vand ikke græsplænen
  • Vand morgen og/eller aften
  • Vand i regnvejr og udnyt symbiosen mellem regnvand og vand fra haveslangen
  • Dæk jorden til, det forhindrer fordampning
  • Plant planter der passer til din jordbundsforhold
  • Brug siveslanger

Hvad skal der vandes med?

Overvej først din haves behov for vanding. Hvis haven er veletableret og ældre, er behovet ikke så stort. Hvis havens planter står spredt, er det en god ide med en almindelig haveslange, du kan finde en her med en slange på 35 meter eller her med en på 20 meter. Begge er med automatisk oprul og ophæng. En havebruser er god til store bede, den dækker et stort område med små fine dråber og sparer derved på vandet.

Siveslanger er en vandslange med en masse smp fine huller. De små huller lader vandet langsomt sive ud, deraf navnet. Siveslanger er gode at bruge i bede, køkkenhaver, drivhuse og hække. Du kan købe dine siveslanger her, husk mellemled til mellem slangerne.

Se også de kendte kurser i den pink truck. Hvis du gerne vil lære tips og tricks til dine DIY projekter under kyndig vejledning af Handywoman herself, så kan du tilmelde dig et af vores populære kurser lige her, men vent ikke for længe. Der er kun 12 pladser på hvert hold og det går hurtigt.

Husk at følge Handywoman på Facebook samt YouTube og hold dig opdateret på vores pink univers.

Og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret på, hvad Handywoman går og laver.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top