Grillsikkerhed og rengøring
At håndtere ild, gas og kul, skal gøres med ansvar og agtpågivenhed.
Før brug
Det er ikke lige meget hvor du stiller din grill. Der kan ske fejl, menneskelige eller funktionsfejl der gør, at ilden blusser op, en eksplosion eller på anden måde fejler. Derfor er det vigtigt at du placerer din grill mindst 15 meter fra letantændelige materialer og mindst 5 meter fra hårdere materialer som murstensvægge.
Optænding af kulgrill kan næsten ikke ske for tidligt. Jeg tror vi alle har prøvet at stå med en halvlunken grill med sorte kul og ventet på at varmen indfandt sig. At grillen faktisk er PERFEKT så snart man er færdig og at skumfiduserne får den perfekte varme. Hvis du tænder op ca. 45 minutter før forventet brug, så er du ret godt sikret at grillen er perfekt når du skal grille.
Og husk, grillkul brænder hurtigere end grillbrikteter. Ydermere kan det være en god ide med en grillstarter, hvis du gerne vil skære lidt af forberedelsestiden.
ALDRIG brug brandbare væsker på din grill. Det er umuligt at styre og hvert eneste år sker der uheld. Brande der er forårsaget af stikflammer, der enten rammer materiel eller mennesker. Det er så farligt og meget forbudt!
Efter brug
Det er vigtigt at slukke din grill korrekt. Skal det gå hurtigt, kan du hælde vand i grillen. Det er lidt noget griseri men effektivt og sikkert, hvis man ikke har mulighed for at holde sig i nærheden af sin grill i de kommende timer.
Læg låg over din kuglegrill og luk luftspjæld. Så kvæler du ilden og med lidt held, kan du genbruge de resterende briketter næste gang du griller. Hvis du bare lader grillen stå, kan du forvente at skulle holde børn, dyr og andet fra grillen i op til ti timer.
Risten er lettest at rengøre mens den er lun men min erfaring er, at med en stiv børste inden optænding, så går det ret nemt. Resten brænder af, når den bliver varm. Intet ubehageligt kan overleve de temperaturer der kommer i en grill.
Pak din grill ind i et overtræk når den er helt kold. Det hjælper med at beskytte mod vind og vejr og holde den pæn og brugbar i mange år. Se mine overtræk her.
Andet
Dine børn vil sikkert synes det er sjovt at hjælpe med at grille. Hvis man lærer dem nogle grundregler, kan de også sagtens og så er du sikker på, at de ved, hvordan man færdes tæt ved en varm grill.
Det meste mad kan faktisk tilberedes på en grill. Vi laver ofte juleaftens flæskesteg på grill og så anden i ovnen. Der findes så utrolig meget udstyr til grill, at det er muligt at omdanne den til rotisseri, pizzaovn, røgovn og meget andet.
Du finder alt mit grilltilbehør her.
Hvilken grill??
Hvis du er usikker på, hvilken grill du er mest til? Så kan du læse min guide til valg af grill her.
Se også de kendte kurser i den pink truck. Hvis du gerne vil lære tips og tricks til dine DIY projekter under kyndig vejledning af Handywoman herself, så kan du tilmelde dig et af vores populære kurser lige her, men vent ikke for længe. Der er kun 12 pladser på hvert hold og det går hurtigt.
Husk at følge Handywoman på Facebook samt YouTube og hold dig opdateret på vores pink univers.
Og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret på, hvad Handywoman går og laver.