Foråret kommer og Handywoman går i haven.
Så ramte kalenderen marts og foråret står for døren. Med det kommer forberedelse af udearealerne. Hos Handywomanshop.dk har vi alt det, du lige står og mangler.
Her giver vi dig vores bedste råd og anbefalinger, så du kan forberede haven på foråret og sommerens komme.
Forårets første måned med de første små tegn på liv. Træets knopper bliver større og Vintergækker, Erantis, Bellis og Krokus myldrer op af jorden, til stor glæde for store og små.
Marts er også en god måned til at beskære træer og buske, til at få fjernet mos og ukrudt samt begynde at få køkkenhaven gjort klar.
Fjern mos fra din græsplæne.
Slutningen af marts er en god måned at kigge lidt nærmere på din
græsplæne. Er der tendens til mos, er det en god ide at gå plænen
igennem med en vertikalskærer. Dette skal helst gøres, inden græsset
for alvor begynder at vokse.
En vertikalskærer skærer sig vertikalt ned i græsplænen og giver luft og lys til græsplænen. Så får græsset plads til at sætte nye skud, så plænen bliver tæt og kraftig. Du skal helst ikke vertikalskære mere end 1-2 gange om året. Hvis det er nødvendigt, kan du gøre det igen omkring august-september.
Find en vertikalskærer der passer perfekt til dit forbrug her, en af vores yndlings er denne, gør arbejdet lettere ved at huske opsamleren.
Klargør din køkkenhave.
Få fjernet ukrudtet før det får ordentligt fat og løsn jorden med en god kultivator.
Har du en stor køkkenhave, kan det tage lang tid at gøre med håndkraft,
til det kan en havefræser være en mulighed. Når du har kultiveret jorden, er det en god ide at lægge en ukrudtsdug over den bare jord. Det holder jorden lidt lunere og du forhindrer at ukrudtet myldrer op igen.
Hvis der skal ekstra gang i din forspiring og vækst af køkkenhave, så kig på vores drivhuse. Vi sælger mindre drivhuse, hvor alle kan være med, om det er på altanen eller i haven.
Rengør udeområdet og fjern ukrudt.
Som med køkkenhaven, er det en god ide at gå dine bede og hæk efter for ukrudt.
Det er er nemt at fjerne nu, hvor bedene er ret tomme og inden det får lange rødder, der besværliggør fjernelsen. En tommelfingerregel er at gå
haven igennem hver 3. uge fra marts til Sankt Hans, så holdes ukrudtet
nede ved mindst mulige indsats.
En måde at fjerne ukrudt på, er den gode gamle nede på alle fire og med en fliserenser og en kultivator. Det er nemt og effektivt til mindre områder. Husk en knæpude og handsker.
En lidt nemmere måde er med en elektrisk fugerenser, den gør arbejdet til en leg. Kør blot renseren over fugen og den vil gøre arbejdet for dig.
En ukrudtsbrænder er også en god mulighed, det er effektivt og miljørigtigt men et værktøj man skal være forsigtig med og benytte med respekt. Se vores udvalg af ukrudtsbrændere her.
Hvis fliserne er blevet kedelige og mørke at se på, kan en højtryksrenser være en mulighed. Denne kommer med en den uundværlige terrasserenser som gør arbejdet hurtigt og effektivt. Husk at sætte dig i, hvordan du bedst renser din terrasses materialer inden du går i gang. Se alle vores højtryksrensere her.
Hvis du gerne vil lære mere om at gøre det selv, så tjek Handywomans kurser her, der er også et tæt på dig og det er en skøn mulighed for at lære i et dejligt feminint frirum.